All in Time

Handelsbetingelser

All in Time
CVR: 46744535
E-mail: anton@allintime.dk
Telefon: +45 22 72 00 73

1. Priser og betaling

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK). Brugte ure sælges efter brugtmomsordningen, jf. momslovens kapitel 17, §§ 69-71. Ved salg efter brugtmomsordningen specificeres moms ikke som almindelig fradragsberettiget købsmoms på fakturaen. Betalingsmetode aftales i forbindelse med købet.

2. Brugte ure og stand

Medmindre andet udtrykkeligt fremgår, sælger All in Time brugte ure. Et brugt ur kan have brugsspor såsom hairlines, ridser, mærker og andre tegn på almindelig brug. Urets stand beskrives efter bedste evne gennem produktbeskrivelse, billeder og en eventuel standsvurdering. En procentuel standsvurdering, eksempelvis 95 %, er All in Time's samlede kosmetiske vurdering af uret og udgør ikke en objektiv eller standardiseret brancheklassifikation.

3. Originalitet

All in Time kontrollerer urene inden salg og indestår for, at det solgte ur ved levering svarer til de oplysninger, der er givet i forbindelse med salget. Hvis All in Time er bekendt med ikke-originale dele, eftermarkedsdele eller andre væsentlige ændringer, oplyses dette inden købet. På brugte ure kan originale komponenter være blevet udskiftet ved tidligere service eller reparation.

4. Tilbehør og "fuldt sæt"

Det fremgår af beskrivelsen og/eller den konkrete købsaftale, hvilket tilbehør der medfølger det enkelte ur. Når et ur betegnes som "fuldt sæt", henvises der til det tilbehør, der konkret er beskrevet eller fotograferet i forbindelse med salget.

5. Gangpræcision og timegraphere

Mekaniske ure kan variere i gangpræcision afhængigt af blandt andet position, temperatur, aktivitetsniveau og gangreserve. Hvis All in Time foretager en måling med timegraphere, kan de målte værdier fremgå af fakturaen eller anden dokumentation. En timegraphere-måling er en øjebliksmåling af urets værdier på måletidspunktet og er derfor ikke i sig selv en garanti for, at uret fremover vil vise præcis de samme værdier.

6. Vandtæthed

Et brugt urs oprindelige angivelse af vandtæthed er ikke i sig selv dokumentation for, at uret fortsat er vandtæt. Medmindre andet udtrykkeligt er oplyst og dokumenteret ved købet, er urets aktuelle vandtæthed ikke testet eller garanteret af All in Time. Det anbefales derfor, at et brugt ur tryktestes før brug i forbindelse med vand.

7. Levering og afhentning

Levering og overdragelse aftales individuelt i forbindelse med købet. All in Time tilbyder efter aftale personlig overdragelse samt forsendelse. Ved fjernsalg oplyses relevante leveringsvilkår og leveringsomkostninger inden aftalens indgåelse i overensstemmelse med oplysningspligten i forbrugeraftalelovens § 8.

8. Fortrydelsesret ved fjernsalg

Ved fjernsalg til en forbruger har køber som udgangspunkt ret til at træde tilbage fra aftalen efter forbrugeraftalelovens § 18. Fortrydelsesfristen er 14 dage, jf. forbrugeraftalelovens § 19, stk. 1. Ved køb af et ur løber fristen som udgangspunkt fra den dag, hvor køber eller en af køber udpeget tredjemand – dog ikke transportøren – får uret i fysisk besiddelse. Ønsker køber at gøre brug af fortrydelsesretten, skal All in Time inden fristens udløb have en utvetydig erklæring herom.

9. Returnering ved fortrydelse

Efter meddelelse om fortrydelse skal uret returneres eller afleveres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at køber har meddelt All in Time sin beslutning. Køber afholder de direkte omkostninger ved returneringen. Køber hæfter for en eventuel værdiforringelse, hvis varen er blevet håndteret ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion.

10. Køb ved fysisk fremmøde

Den lovbestsemte fortrydelsesret gælder for fjernsalg og aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted. Ved et almindeligt køb, hvor aftalen indgås ved fysisk fremmøde hos All in Time, gælder derfor ikke automatisk den samme 14-dages fortrydelsesret. En eventuel frivillig retur- eller bytteret skal aftales særskilt.

11. Reklamationsret

Ved forbrugerkøb gælder købelovens regler om reklamation. Køber skal reklamere inden for rimelig tid efter at have opdaget en mangel. En reklamation, der gives inden for 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er altid rettidig. Den almindelige absolutte reklamationsfrist er 2 år fra overgivelsen af varen. Ved vurderingen af et brugt ur skal der tages hensyn til blandt andet urets alder, pris, stand og de oplysninger, der blev givet ved købet.

12. Reklamation og indgreb i uret

Hvis køber mener, at der foreligger en mangel, skal All in Time kontaktes hurtigst muligt. Køber bør ikke uden forudgående aftale lade tredjemand åbne, reparere, polere eller på anden måde foretage indgreb i uret, før All in Time har haft mulighed for at undersøge og håndtere den påståede mangel.

13. Producentgaranti

Nogle ure kan fortsat være omfattet af producentens oprindelige garanti. En eventuel producentgaranti er særskilt fra købers lovbestsemte rettigheder over for All in Time efter købeloven. Det fremgår af oplysningerne om det konkrete ur, hvilken garantiret, certifikat eller øvrig dokumentation der medfølger.

14. Produktbilleder og oplysninger

All in Time bestræber sig på at gengive hvert ur og dets stand så præcist som muligt. Farver og detaljer kan fremstå forskelligt afhængigt af blandt andet skærmindstillinger, fotografering og belysning. Oplysninger om reference, årgang, størrelse, tilbehør, stand og øvrige egenskaber baseres på den dokumentation og undersøgelse, der foreligger for det enkelte ur.

15. Klager

Hvis køber ønsker at klage over et køb, skal All in Time først kontaktes. Hvis parterne ikke kan finde en løsning, kan en forbruger, når betingelserne herfor er opfyldt, indbringe sagen for det relevante forbrugerklagesystem.

16. Lovvalg

Køb hos All in Time er underlagt dansk ret. Intet i disse handelsbetingelser begrænser en forbrugers rettigheder efter ufravigelig dansk forbrugerbeskyttelseslovgivning.